• Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube
  • Google+
  • Skype
  • iTunes
  • Podcast
  • RSS
  • E-mail
  • Kontakt
    • Om Karin Høgh
    • About – in English
  • Lydstudie
    • coSounds
  • PodConsults Butik
    • Køb podcastingudstyr
    • Få råd om udstyr
  • Hør Solopreneurcast
  • Podblog
  • Persondata
    • Cookies – samtykke

Podconsult

Podconsult

får dig op på feedet

Gå til PodConsults Butik

Bestyrtelse over Volomedias patent på podcasting

30. juli 2009 af Karin Høgh Skriv kommentar

Hvordan kan man tage patent på podcasting – ja ikke kun podcasting, men i det hele taget dét, at man publicerer video eller lyd i episoder, som brugerne kan downloade og måske overføre til bærbare afspillere.

Jeg spørger bare, og svaret er vist…man kan, hvis man er fræk nok til at søge det. Og hvis den amerikanske patentmyndighed er tåbelig nok til at give det.

Det amerikanske selskab Volomedia, som før hed Podbridge,  søgte patentet  i 2003 – og nu har de så fået det.

Jeg har med vantro hørt på rygter om, at sådan et patent skulle være søgt. Men jeg var ligeså overrasket som de fleste andre, da nyheden spredtes på nettet i løbet af onsdagen. Flere forfattere til bøger om podcasting mente, at nu måtte de da skrive deres bøger om, det var jo nærmest historien, der skulle skrives om – i hvert fald podcastingens historie. Og den er ikke til at spøge med.

Volomedia hævder godt nok ikke at have opfundet podcasting med RSS – men at det har udviklet teknologier, som gør det muligt at overføre downloadede episoder til mobile enheder. Volomedia har i 2006 fået patent på løsninger til anbringelse af annoncer i podcasts og andet indhold, som hentes automatisk til mobile enheder.

twitter

Næsten alle indlæg på Twitter i disse dage handler om patentsagen.

Det nye patent vil måske betyde, at Volomedia vil kunne indføre eventuelt finansielle betingelser, hvis medier distribuerer deres indhold i episoder som podcasts (med RSS).

Flere og flere medier bliver distibueret som  podcasts.

Om Volomedia VIL tjene penge, er ikke klart endnu, men ingen andre vil i hvert fald ikke kunne gøre det uden Volomedias indflydelse.  I USA – forstås – jeg regner ikke med, at sådan et patent vil få nogen som helst betydning her i Europa.

Patentet omfatter følgende…

“…the fundamental mechanisms of podcasting, including providing consumer subscription to a show, automatically downloading media to a computer, prioritizing downloads, providing users with status indication, deleting episodes, and synchronizing episodes to a portable media device.”

Podcaster-miljøet har reageret chokeret, forvirret, forundret og afventende på Twitter, i blogs, på tech-sites – dog endnu ikke i den etablerede presse.

Volomedia har efter eget udsagn søgt patentet for at styrke mulighederne for indhold til bærbare enheder og  ikke for at genere podcasterne. Volomedia hævder, at de har søgt patentet før, der var noget, der hed podcasting.

Foreløbig er der sket det, at Volomedia har fået al den opmærksomhed, man kan drømme om. Spørgsmålet er så, om selskabet er i stand til at forvalte det ansvar det er at holde et patent, som nogle af de mest indflydelsesrige bloggere, podcastere og softwareudviklere  måske i virkeligheden burde have retten til. Eller om der er nogen, der vil hyre advokater og ofre mange penge på juridisk slagsmål om patentet.

Der er i hvert fald nogen, som retteligen kan kalde sig opfindere af podcasting.

Det gælder for eksempel Dave Winer, som var dén, der udviklede RSS-teknologien, først for blogs og senere for podcasts, så man via et rss-feed kunne udgive lydfiler (mp3) sammen med sine blogindlæg.

Adam Curry, kaldet The Podfather, som sammen med Dave Winer, udviklede det første stykke software, iPodder, som kunne hente nye episoder af podcasts til folks computere.

Apple, som med programmet iTunes har gjort det muligt automatisk at overføre podcast-episoder til de populære iPods og iPhones.

De mange podcastere, som har gjort mediet til dét, det er i dag.

For more info please visit : http://www.howtopatentsomething.org

Læs mere på disse blogs:  Ars Technica, NewTeeVee, Dave Winer, Tom Webster, Edison Research, ReadWriteWeb, og Mashable

Poken gør de virtuelle netværk...
Når det er nemt og sjovt, er de...

Relaterede indlæg

  • Podcasting har fået sin egen Twingly-kanal
  • Firdobling af podcast-brug på fire år – en skræmmende prognose
  • Fast Track – Succes med Podcast

Skriv et svar Annuller svar

Søg på hele hjemmesiden

Kontaktoplysninger

Mob. 21 27 60 92

karin@podconsult.dk

skype: karinhoegh

CVR. 29 36 14 79

Personligt ejet selskab

SparNord 9244 2440090799

Karin Høgh, ejer

Adresse

Virksomheden PodConsult har ikke længere fast adresse. Virksomheden drives online.

Mobil 21 27 60 92

karin@podconsult.dk

Facebook

LinkedIn

 

© 2022 Podconsult v/Karin Høgh | tlf. 21 27 60 92 | karin@podconsult.dk | CVR: 29361479 |