Hold da op, hvor er jeg stadig plaget af jet lag, men jeg er glad for, at jeg slæbte mig til blogforum på Islands Brygge i dag, hvor over 70 danske bloggere var samlet for at dyrke deres fælles lidenskab – at blogge. Der var et par andre podbloggere imellem, og så nogle video- og fotobloggere, men de fleste har en almindelig skriftbaseret blog, men så holder ligheden ellers også op. Nogle har fem læsere, andre har op til 100.000, nogle handler om hunde, andre om databaser og hjemmesyltning.
Jeg nåede ikke at blogge, men det gjorde blogredaktør Kim Elmose på Mediehack og Pollas på Flickr.
Hvis du ærgrer dig over ikke at have været med, så bliver der lagt guldkorn ud på wikien.
Henrik Føhns har linket til det første blogforum for tre år siden.
Skriv et svar