Mange danske tech-startups har en drøm om at komme til Silicon Valley i San Francisco.
Søndag den 4. december kommer der et rullende mini-Silicon Valley til København. På vej til LeWeb-konferencen i Paris.
StartupBus Europe kører i løbet af knap tre døgn fra Amsterdam, til København over Berlin, videre til Zürich for at slutte i Paris, hvor passagererne skal pitche deres nyudviklede ideer for et panel af investorer og branchefolk på konferencen.
At lade unge entrepeneurs udvikle deres ideer på hjul under tidspres er ikke en ny ide. Det skete også op til SXSW-konferencen i Texas. Herhjemme kørte en bus med iværksættererundt i landet under iværksætterugen.
Det er hollandske Arne Hulstein, som har fået StartupBus til Europa i forbindelse med LeWeb, den hollandske serieiværksætter Timan Rebel er med ombord, og så skal de 25 personer, som er inviteret med, udvikle deres ideer mens bussen kører gennem fem lande.
Der er ingen danskere med på turen, men StartupBus kommer til København, og på et arrangement i Nokia-bygningen søndag aften den 4. december. Arrangører er Startupbootcamp og Søren Therkelsen, direktør i Yggdrasil og manager for et andet meget spændende dansk projekt SCALEit.
Du kan møde folkene på StartupBus, efter at de har været ti timer undervejs. Tilmelding her.
Skriv et svar