Podcasts handler om niche – særinteresser – individualisme – the long tal og ikke mainstream og lyttertal.
Men det er da altid sjovt at se, hvilke podcasts, der er de mest populære, og det kan man nu på Digg.com, som ellers har været en brugerstyret “hitliste” for nyheder og blogindlæg.
Hvis man er registreret Digg-bruger, så kan man bruge den knap, der er under mange blogindlæg og digge. Historien/podcasten kommer så i en kø, hvor alle kan høre/se den, efterlade kommentarer og stemme på den. Digg lader også brugerne se hvilke podcasts, deres venner har indsendt og selv stemt på. Hvis podcasten får nok ”diggs”, bliver den forfremmet til forsiden.
Digg.com ligger blandt de 25 mest besøgte websites i USA.
Digg startede med udelukkende at dække IT-nyheder, men har siden juni også haft kategorier som sport, underholdning og politik på menuen.
En gang om ugen producerer Kevin Rose og Alex Albrecht podcast’en Diggnation om de hotteste historier i ugens løb på Digg.
Ikke overraskende er det videopodcasten Diggnation, som topper på Digg.com/podcasts. Jeg er selv fan af de to øldrikkende fyre, som en gang om ugen sætter sig og snakker om de ti mest populære indlæg på Digg.com. Og nu kan det altså også være podcasts, som brugerne har digget.
Se mere om podcasts på Digg.com her.
Abelone og Børge har givet et virtuelt skub til en blogpost om dette.
Men lad mig høre, om du bruger Digg, og om du bruger den til podcasts?
Skriv et svar