Jeg kunne ikke have gjort det bedre. Men jeg har ikke bestemt, hvem af de 2000 nomminerede podcasts, der blev bedst placeret.
Det er lytterne, den danske jury og højere matematik, der har bestemt, hvilke danske podcastere, der vandt i European Podcast Award 2011.
Personality: Rix Untidt for Rixpod – om at leve med sclerose.
Business: Camilla Mehlsen for Mediacast om nyt fra medierne.
Non Profit: The Faroe Islands Podcast – engelsksproget podcast med Matthew Workman om Færøerne (Færøerne har ikke sin egen pris og EPA fandt det mest naturligt at de fik en plads i den danske del (lang historie kort).
Desuden er The Faroe Islands Podcast blevet kåret som Europas bedste inden for Non Profit kategorien – til lykke til vores nordatlantiske venner!
Professional: Detektor fra Danmarks Radio.
Vinderne blev annonceret på Facebook, YouTube og på den officielle blog, og i skrivende stund spreder nyheden sig ud over de sociale medier.
Hvis du vil se de danske placeringer, så spol videoen frem til 3.28.
EPA er ikke Oscars. Det er en ret ny pris. Men på andet år er jeg redaktør/ambassadør og jeg er overbevist om, at den vil få betydning for podcast-mediets udberedelse og anerkendelse. Podcasting er det mest oversete medie, jeg kender, selv om det er det medie, der efter min mening har betydet mest for at individuelle og organisationer har kunnet komme til orde og skabe relationer til ligesindede.
Vinderne modtager en glasstatuette sammen med en recorder fra hovedsponsoren Olympus og fra medsponsoren får de deres egen version af Hindenburg Journalist, det danske lydredigeringsprogram, som også kan bruges til podcasting.
Hvordan kan du være med til at sprede det glade budskab om de danske vindere? Ville det ikke være fantastisk, hvis de blev invitereet i God Morgen Danmark eller Aftenshowet, i Lorry eller P4 Morgen eller noget. Jeg har måske ikke trykket på de rigtige knapper, men endnu er det ikke lykkedes at få “hul igennem” – nogen ideer?
Skriv et svar