Læger tager på kongres, lærere tager på kursus, mekanikere tager på erhvervsskole.

Men hvordan efteruddanner man sig som podcasting-konsulent? Hvordan holder man sig opdateret med teknikken, aktørerne og produkterne?

Siden 2005 har jeg ikke kunne finde bedre måde end at rejse til USA og deltage i

2005. Podcasting Expo, Ontario, Los Angeles
2006. Podcasting and New Media Expo, Ontario, Los Angeles
2007. Podcasting and New Media Expo, Ontario, Los Angeles
2008. Podcasting and New Media Expo, Las Vegas
2009. BlogWorld and New Media Expo, Las Vegas
2011. BlogWorld and New Media Expo, Los Angeles

Første år var podcasting nyt for de fleste af os, og jeg brugte konferencen til at gøre feltstudier/interviews til mit afsluttende projekt på ITU om podcasting.

Selve messen (Expo) var fuld af spændende løsninger, både software og hardware, til podcastere.

I 2006 var jeg selv gået i gang med at podcaste PodJournalen, og jeg blev moderator på et panel om podcasting på de højere uddannelser.

I 2007 var det et “make it eller break it” år for mange podcastere. Nogle forsøgte at tjene penge på selve deres podcast, i form af reklamer, donationer og medlemskaber. Med folk som Adam Curry, Leo Laporte, Gary VaynerChuck, Dawn and Drew, Grammar Girl og DiggNation som spydspidser var det åbenbart muligt at skaffe sig et stort publikum på podcasting som platform, men ikke alle kunne gøre det. Jeg fornemmede en vis form for panik blandt deltagere, som havde satset på at blive berømte podcastere.

Andre havde som jeg valgt podcasting som en platform for foredrag, rådgivning, bøger, salg og undervisning, og heller ikke her var der plads til alle.

Det sås helt klart på deltagerlisten året efter – i Las Vegas. Tim Bourquin havde som arrangør besluttet, at konferencen skulle ud af  “kuvøsen”  i Ontario og ud på den store konference-scene i Las Vegas, og så måtte det briste og bære for konferencen som sådan.

Det blev dyrere at deltage. August måned var ikke velvalgt, mange af udstillerne på messe-delen fulgte ikke med, og der er flere gamblere i Las Vegas end lokale podcastere, så besøgstallet faldt. Indbyrdes konflikter, konkurrence og en erkendelse af, at podcasting ikke blev en eksplosivt voksende altomfattende industri, betød, at den nye BlogWorld-konference fik lov at opkøbe Podcasting and New Media Expo. Så året efter hed det “BlogWorld and New Media Expo” og Rick Calvert var CEO, ikke Tim Bourquin. “Podcasting” var forsvundet ud af navnet på konferencen. De fleste omkring 3000 deltagere var bloggere, og de podcastere, som var med på speakerlisten, var der primært for at lære fra sig til de bloggere, som måske kunne tænke sig at lave lyd og video, måske podcaste….

Det er så blevet podcasternes rolle på den nye konference:

At stå til rådighed for de deltagende bloggere med

• inspiration
• viden
• tekniske løsninger

Da jeg ikke selv var på speakerlisten, havde jeg svært ved at holde den helt tætte kontakt med de podcastere, der holdt til i speakers lounge. Jeg valgte da også at spare turen væk i næste års budget og rejste ikke til Las Vegas i 2010.  Jeg rejste heller ikke til New York i foråret 2011, men jeg kunne se, at der var gode kræfter i gang med at puste liv i den “gamle” podcasting community-følelse. Lynette Young, som har stået for flere PodCamps, oprettede en Podcast Pavilion, en slags mødested for podcastere og bloggere. Hun gjorde det igen i Los Angeles denne gang, og pavilionen bliver helt sikkert sat op næste gang. Den er kommet for at blive, ser det ud til.

Lynette Young i Podcast Pavilion

Samtidig med BlogWorld and New Media Expo denne gang var der også sat nogle lokaler af til en PodCamp. How-to-sessions om podcasting, men også et par sessions, som havde mere round table-karaktér. Sågar et Podcasters Town Hall, hvor frustationerne fik frit løb, for podcasterne vil gerne fylde noget mere og have mere value for the money.

Hvad kan JEG så bruge sådan en konference til i efteruddannelsessammenhæng? Hvordan kan sådan en konference blive efteruddannelse for mig? Jo, for mig en konferencen blot den fysiske, offline forlængelse af den efteruddannelse, som til hverdag foregår online. Det er vigtigt at mødes med gamle og nye udøvere af “faget” for at udveklse, inspirere og bare hænge ud sammen. Tage temperaturen på mediet sammen, netværke og dele vores viden med andre, som stadig ikke har opdaget fordelene ved at podcaste.

Selvfølgelig er der inspirerende keynotes og sessions. Men det er i korridorerne, at udbyttet er størst, og det er under hyggelige meetups, frokoster og gåture med andre deltagere, at jeg dyrker det gamle netværk og møder nye.

Så er der selvfølgelig hele forløbet på de sociale medier. Billeder på Flickr.  Tweets på Twitter under #BWELA. Facebook-updates og meget mere undervejs.

Mobilt-streaming-video-grej

Og endelig er der udstillingen/expo, hvor det ind imellem lykkes at finde innovative løsninger som “Voicebase“, der gør det muligt for ens lyttere at søge på ord i lydfiler. Og iAddition, som er den eneste iPhone-app, der kan konvertere en optagelse til mp3, før den ftp-uploades til ens server. Og så denne gut, der drønede rundt og videostreamede med noget af et udstyrsstykke (se billedet).

Dette mine tanker om, hvorfor det er vigtigt for mig at deltage. Jeg tager afsted igen. Næste gang til New York i juni, denne gang for at holde en session.

Det er fantastisk.

Jeg har store planer for den session.

Det skal jeg komme tilbage til.

Ingen detaljer nu.