Gik du og savnede Richard Simmons?

Nej vel?

Måske ved du ikke, hvem jeg taler om?

Jeg vidste nu godt, hvem det var, de begyndte at tale om her og der og alle vegne.

Fitness-instruktøren med det krøllede hår, de lidt for korte shorts og t-shirts uden ærmer, som har svinget med armene og opildnet forsamlinger til fysisk aktivitet og begejstring og latter i over fyrre år.

Nej, jeg savnede ham ikke, jeg vidste slet ikke, at han var blevet væk, før vennen og instruktøren Dan Taberski begyndte at lede efter ham i en podcast. De første fem episoder har jeg slugt, for historien er fremragende fortalt, og nu venter jeg på den sjette og sidste episode. Selv om jeg nok er klar over, at Richard Simmons ikke kommer springende ud af sin Beverly Hills villa og siger tadaaa. For han vil øjesynligt ikke findes.

Så meget har jeg fattet.

Jeg har også fattet, at hele den amerikanske befolkning har et blødt punkt for den mand, som har drevet talk-showværter som David Lettermann til vanvid med sine flamboyante optrædender. At de derfor kræver at vide, hvor han er.

Jeg har også fattet af Dan Taberski er en gudsbenådet fortæller, producer på The Daily Show og filminstruktør og meget mere. Derfor er podcasten nu også den mest downloadede – efter at Serial-støvet har lagt sig.

Men jeg har ikke helt fattet, hvad der giver Dan Taberski eller os andre ret til at invadere Richard Simmons privatliv i den grad. Jeg er virkelig i tvivl om det er ok at være med til at lure over mandens hæk, rode i hans skrald og opsøge alle og enhver i hans omgangskreds.

Jeg tror godt, at Richard Simmons har fattet, at han er savnet.

Men han vil have fred. Eller i hvert fald være i fred.

Han har ikke bedt om at blive fundet. Han bliver det nok heller ikke. Men nu ved vi i hvert fald alle sammen, at han er savnet.

UPDATE

Episode 6 er lyttet – historien er slut – Richard er ikke væk. Han er måske savnet. Men savnet er ikke gensidigt.