Podcastere har fået noget nyt at forholde sig til. I hvilken rækkefølge skal podcasten lyttes?
Dét har jeg i dag måttet forklare for en kunde, hvis podcast vi er ved at sætte op.
Når det er vigtigt skyldes det, at iTunes (nu hedder det Apple Podcast) kræver nogle nye tags i det rss-feed, som gør en podcast til en podcast. Dét rss-feed, som gør det muligt at abonnere på nye episoder, efterhånden som de kommer.
Det har siden podcastens begyndelse været sådan, at man kunne abonnere på nye episoder, og så kom den nyeste episode til at ligge øverst i feedet. For dem, der abonnerer, har jo hørt de tidligere episoder.
Lidt ligesom at høre en radioavis eller læse en avis, som har et aktuelt indhold.
Men så var det, at Netflix og HBO og alle de andre streamingtjenester med serier blev mere og mere populære.
Der er kommet flere og flere podcasts, som ikke er tidsaktuelle og som skal lyttes fra begyndelsen og ikke “bagfra”. Serierne har også “seasons”.
Så nu skal podcastere afgøre med sig selv, om deres podcast er “episodic” eller “serial”. Og hvilken sæson er de nået til.
For der skal markeres de rigtige steder, når selve podcasten og de nye episoder sættes op.
Min egen podcast Solopreneurcast er så absolut Episodic. Nye lyttere kan begynde fra seneste episode. Man kan godt lytte forfra eller bagud, men det er ikke et “must”for at følge med.
Anderledes, hvis det er en “true crime” podcast som Serial, S-Town, Unconcluded eller Third Ears “Kvinden med den tunge kuffert”. Så skal episoderne lyttes i den rigtige rækkefølge, altså forfra. Ellers går man glip af historiernes forløb.
Hvis du vil have hjælp til at sætte din podcast rigtigt op, så er du velkommen til at give mig et ring eller sende en besked.
Som podcasting-konsulent skal jeg nok tage mig af det med feed og tag og opsætning.
Skriv et svar