Når man bliver meget engageret i noget, som jeg er blevet det med podcast og podcasting, kan det være en hjælp at få klarhed over, hvad det egentlig er, man kan og vil, hvad det er, der tricker, og hvad det er, man slet ikke duer til eller trives med.
Da jeg i gÃ¥r snakkede med en god ven over Skype, fik jeg det rÃ¥d, som jeg tror kan være en hjælp for mange andre. Kim Aronson, som selv er podcaster, og som tidligere har arbejdet med mange andre projekter, deler os op i tre typer. Hvis man kan placere sig selv i en af de grupper, kan det være nemmere at administrere sine kræfter. For man kan – og vil – jo ikke det hele.
Man kan engagere sig som A. bruger – for eksempel som podcastlytter, hvor man nyder andres kreative udfoldelser og mÃ¥ske endda bakker det op i ord og handling.
Man kan vælge at være B. formidler og bruge kræfter på at udbrede kendskabet til podcastmediet og muligheden for at podcaste.
Man kan satse på at være C. facilitator for andres udfoldelse, evt. ved at oprette tjenester, som gør det nemmere for andre at producere podcasts.
Hvis man vil være en god formidler, så bør man formentlig også være bruger (af podcast), men selv om man er en god formidler, behøver man ikke være en god facilitator. En god facilitator behøver ikke være en god formidler, men det vil være en hjælp at være bruger for at kunne skabe de bedste faciliteter for andre.
Man kan godt få lidt tid til at gå med at flytte lidt rundt og analysere på, om man er A, B eller C eller lidt af flere typer i ét. Og måske blive klogere på, om nogle af de ting, man bruger tid på, hellere skulle overlades til andre, simpelthen fordi man ikke er den rigtige type til dét.
Det kunne være interessant at se, hvordan podbloggens læsere ser sig fordelt pÃ¥ de tre typer. “Ved ikke” er ikke en mulighed. Den type kunne jo risikere at være i overtal. ;-)
Klik her, hvis du ikke kan se afstemningen.
Skriv et svar