Så røg DR ud i en sag efter mange anklager for at være “gift” med Apple og iPod´en. Selv møder jeg indimellem let sammenknebne øjne, når jeg holder foredrag og skriver om podcasting, for “er du betalt af af dem, der laver iPod´en”. Jeg ejer end ikke en iPod og kommer heller ikke til det. Jeg har en Creative Zen Micro, som jeg er glad for, og jeg synes livet er for kort til at føre 70 mb tunge videofiler over til en afspiller. SÅ fedt er det da heller ikke at se video på en tændstiksæske. Lyd er da meget mere lige i øret!

Nå, men nu har vi fået portmanteau-ordet podcasting, altså en sammenblanding af iPod og broadcasting. Men egentlig er der tale om broadcasting,  altså “broad scattering of seeds”, mener professor Jonathan Sterne, som er forfatter til bogen  “The Audible Past“. Broadcasting opstod, dengang radioamatører i den amerikanske midtvesten begyndte at sende til hinanden og andre kunne opfange langbølgesignalerne, lytte med og tale med. I 1920´erne opstod så den nationale radioorganisation, National Broadcasting System, som ikke kastede sine frø spredt, men sendte i kortbølger. NBA tog patent på broadcasting.

 I sin forelæsning  “From broad to Pod” på Duke University, som du kan hente i mp3-format 

, gør Sterne rede for dét synspunkt, at podcasting egentlig er broadcasting, og at man derfor kunne ændre navnet, inden det får alt for godt fat. Mange andre teknologier – eks. telefoner – har også ændret navn med tiden, så hvorfor ikke denne?

Apple må da gnide hænder over det enorme spin off det nye lydmedie giver, selv om der er mange andre, udmærkede afspillere på markedet. Så hvorfor ikke tage ordet broadcasting tilbage?