Vi græd, grinede, drak og …… what happens in Vegas, stays in Vegas…., ved du nok.
Der var én, der spurgte mig, hvilke nye medier, jeg så fandt på New Media Expo.
Ingen.
Kun nye mennesker.
Podcasting er ikke et nyt medie – i internetsammenhæng er det ældgammelt. Det er fra før Twitter, Facebook, Instagram, Pinterest og mange andre nye medier.
Det er alle de nye mennesker, som OPdager mediet, der er det mest fantastiske.
Jeg mødte Veronica, som tre dage før konferencen ikke havde HØRT om podcast før. Flere gange undervejs kom hun hen til mig og sagde, at nu vidste hun helt præcist, at hun skulle podcaste – om menneskets bedste ven, pleje, foder, motion og sådan noget, og nu skulle hun bare have en mikrofon med sig hjem til Mexico.
Dan har solgt sin virksomhed og dyrker nu fuldtids sin hobby: lystfiskeri fra båd sammen med sin kone og sin hund, Sprocket. De ved alt om tilberedning af de fisk, de fanger – og den interesse vil de dele med andre gennem en blog, gennem videoer og…nu også podcast. For Dan sad på første række på alle sessions om, hvordan man podcaster til sin niche.
Nu er det bare det, at en niche i USA består af måske 100.000 interessefæller, som alle taler eller forstår engelsk.
Her i Danmark er sproget en barriere – vores nicher er meget mindre. Men hver uge får jeg lov at coache danskere, som har "luret på" podcasting et stykke tid og som gerne vil tage springet.
Ligesom du måske har….
Skriv et svar