Når man tænker på, hvor mange blogs og websites, der begynder at supplere tekst med lyd og video, så er det overraskende, at der ikke er flere, der blogger om, hvordan man gør.
Overskrift.dk som er det danske index for blogs og rss-feeds drevet af Stefan Bøgh-Andersen og Jens-Ulrik Lange, har bedt mig holde øje med udbuddet af danske blogs om lyd og video – det vil jeg gøre her.
Men jeg har brug for din hjælp til at finde danske blogs om lyd og video og danske podcasts i lyd og video.
I min søgen er jeg overrasket over, at der er så få, der sætter sig til tasterne eller mikrofonen eller foran kameraet for at vise, hvordan de selv bærer sig ad med at lave god lyd og video. På den nemme måde, på den billige måde, på den effektive måde, den hurtige måde, på den sjoveste måde. Når der nu er så mange, der har brug for at vide noget.
Så der er plads til flere blogs, gerne uafhængige blogs…..på Overskrift.dks nye tema om Lyd og Video.
Brug kommentarfeltet her eller send mig en mail på lydogvideo@overskrift.dk hvis du selv blogger eller kan anbefale en blog – skriv gerne RSS-feedet også.
Skriv et svar