• Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube
  • Google+
  • Skype
  • iTunes
  • Podcast
  • RSS
  • E-mail
  • Kontakt
    • Om Karin Høgh
    • About – in English
  • Lydstudie
    • coSounds
  • PodConsults Butik
    • Køb podcastingudstyr
    • Få råd om udstyr
  • Hør Solopreneurcast
  • Podblog
  • Persondata
    • Cookies – samtykke

Podconsult

Podconsult

får dig op på feedet

Gå til PodConsults Butik

Leo Laporte: Let´s call it netcast – not kidding :-)

29. september 2006 af Karin Høgh Skriv kommentar

Hvis der er en stjerne i podcasting, så er det Leo Laporte. Amerikanere under 35 år er vokset op med The Tech Guy, manden bag This Week in Tech og inside the net. , som har en halv snes podcasts, radio- og tv-programmer og hundredetusindvis af lyttere.

Hvis du klikker på “download” (blå knap) – kan du hente Leo Laportes keynote i video. (.mov)

Leo Laporte - Keynote - Podcasting EXPOLeo Laporte bliver under EXPO hædret som The Most Important Person in Podcasting this year.

Jeg har sat mig på fjerde række i det store Ballroom C og er klar til at blogge fra hans keynote. Salen er ved at være fyldt op, der er brug for ståpladserne – for Leo er én man lytter til.

For det første, fordi han er en god podcaster, har en god stemme, er en hell-of-a-nice-guy, nede på jorden, fremsynet, og så er han så populær, at han må skrive autografer, trykke hånd og smile, når han går rundt på messen, og nu er han klar – snakkede med ham i går, og han er for en gangs skyld nervøs, sagde han.

Tim Bourquin siger velkommen, får klapsalver for sin indsats med at få EXPO op at stå. Tim og hans bror, Emile, tilsammen Podcastbrothers, har knoklet hele året for at få det hele til at blive den store begivenhed, det er.

Leo indtager scenen og bemærker, at de først seks rækker har borde og her er wi-fi, så man kan blogge, – ”Skræmmende”, griner han.

Leo lægger ud med at kommentere Apples forsøg på at lægge beslag på ordet ”pod” – jeg er ikke bange for Apple, jeg synes ikke ordet podcast er fantastisk, men Apple kan ikke tage det. Måske skulle det hellere hedde netcast (det kom jeg på i brusebadet) – folk siger til mig, de gerne ville høre min podcasts, men de har ingen iPod, og det er jo helt galt – man skal slet ikke have en iPod. Man behøver heller ikke iTunes, som også er Apple. Apple – jeg elsker dig, men I skal ikke eje os. Apple har gjort meget godt for podcasting, men de er ikke alene, vi er mange andre, og nu har vi problemer med ordet podcasting. Ex. Microsoft vil ikke integrere podcasting i det nye styresystem Vista, så, hvad skal der ske, for at mediet kan udbredes.

Men netcast – det er da helt naturligt – det er en cast, man får over nettet – mere generisk. Man kan også sige, at det ”kaster et net” – det er en anden betydning, det er dét, vi gør.

Nogle siger, hvorfor ikke kalde det bladr-cast – ligesom blogging har det et skær af, at det er noget lidt….

Men hvis vi skal gå efter et varemærke, kunne det være netcast – senere i dag skal der være et stiftende møde om et industrikonsortium, som vi virkelig har brug for.

Dette er en fest, vi elsker hinanden – vi samarbejder, vi er ikke i konkurrence. Jeg er konkurrence-minded, jeg vil slå alle, men her er det ikke et spørgsmål om at gøre vores egen shows nummer et, men spørgsmålet om at gøre podcast og podcasting nummer et.

Mainstream media er blevet noget, vi gør grin med, det er blevet fossiliseret – sådan vil vi ikke have, at det går med podcasting. Jeg har arbejdet i mainstream-media – det er mit levebrød, jeg kan ikke bare holde op med det, men mit hjerte ligger i podcasting.

Vores egentlige problem lige nu er, at man siger, at 40 millioner mennesker lytter, nogle siger 40.000, men det er nok derimellem ;-) – Men mange aner ikke, hvordan man lytter til podcasts. Det er dér vores opgave ligger, at oplyse, uddanne og udbrede kendskabet til podcasts.

Sidste år sagde jeg, at I skulle podcaste jeres lidenskab og ikke gå efter pengene. Nu har jeg fået reklamer og sponsorer i mine shows, men det er ikke derfor, jeg gør det, og det skal det heller ikke være for Jer. Der er mange muligheder for at tjene penge på podcasting, men det skal være uden at sælge ud, sådan som mainstream media har gjort, der er simpelthen for mange reklamer. Jeg har selv indledt med at bede om donationer til mine podcasts, og det er faktisk meget effektivt. Det er som om, at når folk har givet dig et par dollar, så føler de, at de har investeret i dig, og så ”ejer de dig” nærmest, de er i hvert fald ikke ligeglade med, hvad du gør med din podcast.

Men mange af Jer podcastere vil nok begynde at have reklamer i Jeres shows, gør bare dét, men tænk meget grundigt over, hvad I gør. Der er mange andre måder at tjene penge på podcasting – ved at skabe et fællesskab med Jeres publikum. Man skal fokusere på, er samtalen med publikum. Robert Scoble, min gode ven, som skrev ”Naked Conversations” har virkelig forstået det. Vi taler med vores publikum hver dag – vi har et forhold til dem, det er dét, vi skal bygge på.

Vi kan ikke måle, hvor mange lyttere og seere vi har, vi aner det ikke – vi har nogle måder at måle det på, men det er ikke meget præcist. Podtrac kommer op med nogle tal, nogle målinger, som er meget lave, ”og dét bryder jeg mig ikke om” – jeg kan ikke lide deres tal. Men det er også forkert kun at måle det amerikanske publikum – vi har jo lyttere over hele verden.

Jeg synes heller ikke, at vi skal tale så meget om de tal – nogle lyver endda om det. Det giver ingen mening. Det er værdien af dét vi gør, der betyder noget. Og det forhold vi har til og den samtale vi har med vores publikum.

Det er vigtigt, at vi på vores hjemmesider giver folk en masse forskellige måder at hente vores podcasts på, flashplayer, download, rss, aggregatorer, havd som helst – også for at sige, at det ikke kun handler om Apple, iTunes og iPod, for det gør det ikke.

Vi er i en meget spændende tidsalder. Det er så spændende at være podcaster. Nye medier dukker ikke op hver dag – vi giver noget, folk vil have, og det skal vi blive ved med.

Podcast Academy: Ingen gider dow...
Shel Holtz: Corporate podcasting...

Relaterede indlæg

  • Podcasting er blevet en hyldevare
  • Jeg begik en fejl i seks år – og rettede den på fem minutter
  • Podcasts er da lissom en pakkekalender

Skriv et svar Annuller svar

Søg på hele hjemmesiden

Kontaktoplysninger

Mob. 21 27 60 92

karin@podconsult.dk

skype: karinhoegh

CVR. 29 36 14 79

Personligt ejet selskab

SparNord 9244 2440090799

Karin Høgh, ejer

Adresse

Virksomheden PodConsult har ikke længere fast adresse. Virksomheden drives online.

Mobil 21 27 60 92

karin@podconsult.dk

Facebook

LinkedIn

 

© 2022 Podconsult v/Karin Høgh | tlf. 21 27 60 92 | karin@podconsult.dk | CVR: 29361479 |