Jeg har endnu en gang være med på Online International Podcasting EXPO, og denne gang var jeg bedt om at holde et oplæg – om hvordan man podcaster – sådan trin for trin – meget hands on, og det har jeg glædet mig meget til. Det lykkedes mig at gennemføre en god halv times gennemgang at podcastingens ABC, men et par gange måtte jeg lukke for mikrofonen og hoste igennem og tage et par slurk af min kamillete. Billedet er ret sigende, podcasting handler om at lytte, tale – og hoste – nånej, det er vist noget andet, der menes. ;-)
Jeg havde vist et par lidelsesfæller blandt tilhørerne, men når man ikke skal bevæge sig uden for sin egen dør for at deltage i en konference som denne her, så kan man jo sidde i sit badekar, gå rundt og stege kyllinger eller hvad som helst, mens man lytter til de mange oplæg på sin computer. Der er ikke kamera på – heldigvis.
Det er nu bedst, hvis man er i stand til at deltage, både ved at tage mikrofonen eller tekstchatte – der bliver netværket næsten ligeså meget som på en offline konference.
Konferencen varer hele weekenden, det koster 25 dollar at deltager, og der er virkelig gode oplægsholdere om alt lige fra, hvordan man sætter en weblog som denne op for at podcaste, hvordan amerikanske podcastere tager hensyn til, at de har lyttere og seere uden for USA til lydredigering og meget andet.
Skriv et svar