De danske universiteter er så små begyndt at tage podcasting i brug, og der er god inspiration at hente fra USA, hvor de enorme uddannelsesinstitutioner har gjort sig mange erfaringer allerede.
Lydsiden af en paneldiskussion om podcasting på universiteterne, på Podcast og Portable Media EXPO 2006, som jeg havde den glæde at styre, er nu frigivet til gratis download. Optagelsen er mere end en time lang. Efter de fire oplæg er der spørgsmål fra salen. Klik her og se, hvem paneldeltagerne var, og klik på Listen for at komme til Gigavox Podcast Academy, hvor du også kan finde andre interessante oplæg fra sidste års EXPO.
Hvis du er særligt interesseret og gerne vil se de slides, oplægsholderne brugte, kan du maile mig og få dem på mail.
Der var en overraskende stort fremmøde til paneldiskussionen, og bagefter var spørgelysten også stor.
Også på den næste EXPO, som nu har skiftet navn til New Media EXPO, har podcasting på universiteterne fået plads i konferenceprogrammet. Blandt andet med en præsentation om, hvordan de studerende kan bruge iTunes U til at podcaste for hinanden. Det er Robert Rotenberg fra DePaul University, der står for det oplæg.
Tidligere samme dag er der en hands-on præsentation af, hvordan podcasting kan bruges på de højere uddannelser. Med i panelet er en genganger fra i fjor, nemlig Kathy King, som har gjort store erfaringer med “Podcast for Teachers” og “Podcast for Professors” og meget mere.
Skriv et svar