Hvad er det egentlig podcast kan, som radio ikke kan, og omvendt, og hvordan bør radiostationer forholde sig til dette nye medie?

Det har en norsk journaliststuderende, Øyvind Strand Endal, fra Høgskulen i Volda, kigget nærmere på, og jeg brugte lidt af min juleferie i de norske fjelde på at læse hans semesteropgave. Interessant for en tidligere radiojournalist og nuværende podcaster.

Øyvind har trukket på mange kilder, herunder mig selv og mit afsluttende projekt på ITU, men jeg vil her fremhæve nogle af de pointer og aspekter, som fik mig til at nikke samtykkende eller sågar få en ny erkendelse.

1. Er podcast radio?

Radius er latinsk og betyder ”at stråle”, og radio er udsendelser i form af elektromagnetiske bølger. Podcast er efter disse definitioner ikke radio. Men ordet radio bliver i dag både brugt om internetradio, som er streaming og ikke radiobølger, og om en DAB-radio, som er en digitalmodtager, så hvorfor kan ordet radio så ikke bruges om podcast? Hvori består forskellen?

2. Podcast er allerede arkiveret

Radio er et flygtigt medie – ”sendt er glemt”. Sådan er det ikke med podcast. Podcast er optaget på forhånd, og mediet lagres, inden det sendes ud. Derfor er udsendelserne allerede arkiveret, inden de udsendes.

3. Podcast uden nerve?

Podcasting har ikke den nerve, som den direkte radio-udsendelse har. Medmindre det er en direkte udsendelse, som senere er sendt ud som podcast. Spørgsmålet er, om lytteren lægger så stor vægt på, om udsendelsen er direkte eller ej eller måske endda efterredigeret.

4. Podcastlytteren i kontrol

Med podcast har lytteren selv kontrol over lyttesituationen og hvad der skal ske med udsendelsen efter, at den er downloadet.

5. Podcast fragmenterer radio

Så er der radiomediets kendetegn, nemlig det, Raymond Williams kaldte ”flow”. Det er måden en radio- eller tv-sendeflade er sammensat på, den rækkefølge programmerne sendes i. En sendeflade kan være sammensat på en måde, så radioen kan få en social funktion, blive en kammerat, som man vender tilbage til dagen igennem. I podcasting er der ikke tale om kanaler, kun enkelte udsendelser – radiokanalen er fragmenteret.

6. Podcast uden fællesskab

Radioen er et fællesskabsmedie, man kan være fælles om den – måske ikke så meget som fjernsynet, så dog mere end podcast, som er privatskabende og individualiserende, idet den foregår gennem høretelefoner – uden at den forstyrrer omgivelserne.

7. Podcasting er ikke kringkasting

Nordmændenes brug af ordet kringkasting, oversættelse af broadcasting, tager udgangspunkt i definitionen:

”ein organisation, som regelmæssig lager og sender program, som samtidig kan mottakast av mange lyttarar og sjåarar, som er spreidde geografisk og ukjende for dei som sendar”. Ud fra den definition er podcasting ikke kringkasting, da en podcast ikke modtages og høres samtidig af lytterne. Fællesoplevelsen er der ikke. Men det ligner.

8. Radioen har flere ressourcer

En radiostation er mere ressourcestærk end en podcaster. Kvaliteten af radioudsendelser vil ofte være bedre end en podcast, idet podcasteren først skal opbygge sit eget produktionsapparat.

9. Radioen genudsender

Radioernes podcasts er som oftest blot ny distribution af allerede udsendte programmer.

10. Radio er lidt af alt – podcast er meget af lidt

Radio giver lytterne ”lidt af alt”, hvorimod podcasting giver lytterne ”meget af lidt”. Det skyldes niche-begrebet og ”long tail”-begrebet, hvor der er et marked, eller en lytterskare, til selv det mest nicheprægede, blot den geografiske spredning er stor nok.

11. På tværs af platforme og indhold

Medieforbrugerne skaber en mediefragmentering. For det første en platformsfragmentering, dvs. de bruger medier fra mange forskellige platforme i løbet af dagen, internet, tv, radio m.m. For det andet en indholdsfragmentering, dvs. nichemedierne bliver konkurrenter til massemedierne og ændrer størrelsesforholdet mellem de to.

12. Radio er bedre til kriser

Podcast er ubrugelig i krisesituationer, og derfor vil radio, som vi kender den, bestå.

13. Podcast skaber ikke demokrati

Podcasting behøver ikke være demokratiserende – det kan ligefrem virke disfunktionelt på demokratiet, idet podcast ikke skaber fællesskab, kun små nichefællesskaber med ligesindede.

14. Podcast er for de få

Podcastmediet kan virke ekskluderende, idet det kræver visse færdigheder at modtage dem.

Du kan læse hele Øyvinds opgave her.

Med i kufferten har jeg haft et speciale skrevet af to ITU-kandidatstuderende, som har undersøgt brugeroplevelsen af podcast – dem vil du kunne møde i en kommende PodJournalen.