• Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube
  • Google+
  • Skype
  • iTunes
  • Podcast
  • RSS
  • E-mail
  • Kontakt
    • Om Karin Høgh
    • About – in English
  • Få min hjælp med podcasting
    • Få personlig hjælp med podcasting
    • Podcastskolen
    • Podcast(ing) faq
    • Book et podcast tjek-up
      • Gratis tjekliste
  • Lydstudie
    • coSounds
  • PodConsults Butik
    • Køb podcastingudstyr
    • Få råd om udstyr
  • Hør Solopreneurcast
  • Podblog
  • Persondata
    • Cookies – samtykke

Podconsult

Podconsult

får dig op på feedet

Gå til PodConsults Butik

Podcaster du? – Er du helt sikker?

3. januar 2016 af Karin Høgh Skriv kommentar

0946-business-1100021818-10182013Her er din tjekliste, hvis du podcaster og gerne vil vide, om der er styr på det tekniske.

Så sikrer du dig, at lytterne kan finde podcasten og ikke bliver forvirrede, irriterede eller skuffede, når de prøver at hente podcasten og nye episoder.

Tjeklisten her handler ikke om selve indholdet.  Det er selvfølgelig godt.

Jeg går ud fra, at du har et show, som udkommer regelmæssigt, så det er en fordel for dine lyttere, at de kan abonnere på nye episoder.

Her handler det mere om den måde din podcast publiceres på.

Måske HAR du slet ikke en podcast. Måske har du bare nogle lydfiler, som man kan hente og afspille fra en server. I så fald er der ingen grund til at at kalde det en podcast – det vil bare forvirre og skuffe de mange lyttere, som gerne vil abonnere.

Lad os kigge på det:

Har du et podcastfeed?

Et podcastfeed er et rss 2.0 -feed, som kan indeholde lydfiler og ikke kun tekst. Podcastfeed blev “opfundet” i 2001. Dermed opstod det nye medie som kom til at hedde podcast.

Et podcast-feed er essentielt for at du kan sige, at du har en podcast. Podcastfeedet er en URL, altså en link-adresse, men med nogle særlige egenskaber, og det opdateres med nye episoder.

Hvordan er DIT podcast-feed dannet? Find det frem og test det for at se, om det validerer –  om det virker, som det skal.

Sæt feed-URL ind  http://podba.se/validate/ (opdateret efter nye tags)

Hvad sker der?

Her kan du se, hvordan et podcast-feed kan se ud – dette er for min egen ugentlige podcast Solopreneurcast

Her er feedet

http://solopreneurcast.libsyn.com/rss

Og sådan ser det ud i podba.se/validate/

https://podba.se/validate/?url=http://solopreneurcast.libsyn.com/rss

Jeg anbefaler, at du bruger Libsyn.com. I modsætning til mange andre podcast-services er folkene bag Libsyn meget erfarne med podcast og de er hjælpsomme. Du kan også bruge Powerpress-plugin til WordPress og uploade dine filer til folkene bag Powerpress. Så er du sikker på, at du får den hjælp, du har brug for, hvis der skulle gå noget galt med dit podcast-feed.

For det sker altså ind imellem, at der går noget galt.

 

Hvis du har et feed, der validerer, så gælder det bare om at bruge det.

Hvor og hvordan bruger DU feedet?

Er du tilmeldt  iTunes, som nu hedder Apple Podcasts?

Selv om du ikke selv bruger iTunes-programmet, så kan det godt betale sig at tilmelde sit feed til iTunes og holde øje med din egen podcast dér. For hvis din podcast ser rigtig ud dér, så kan du regne med, at den også gør det i alle de andre apps, som findes, og der er hundredevis.

Apple Podcasts/iTunes stiller nogle særlige krav til dit feed. Udover, at det skal validere. Når du sender en ny episode af din podcast, så er det også en god idé at tjekke, at den kommer frem via iTunes. Gør den dét, er alt i orden og dine lyttere vil modtage nye episoder.

Men så er der iTunes Store. Dér, hvor din podcast bliver eksponeret. Side om side med Danmarks Radio og alle de andre store medier. iTunes Store har nogle krav, som er værd at honorere, ellers bliver din podcast ikke fremhævet.

Logo skal være mellem 1400 x 1400 pixels og 3000 x 3000 pixels (helt kvadratisk). (Per 1. januar 2016) Formatet skal være .jpg eller .png – ikke gif, og farverne skal være RGB.

Når din podcast er tilmeldt Podcast Connect hos Apple, så modtager du er særligt iTunes-link på mail.

Dermed har du to podcastlinks, som du kan vise frem til gavn for dine lyttere.

Har du  link til både Apple Podcasts/iTunes og til RSS på hjemmesiden?

Hjemmesiden eller bloggen er podcastens “hjem”.  Har du sørget for, at man altid kan finde podcasten på hjemmesiden? Det er en god ide at have et tydeligt ikon for hvert af de to feeds på hjemmesiden. Brugerne vælger selv, om de vil bruge det ene eller andet feed til at abonnere. Sidder de på eks. smartphone går det uhyre nemt, og du vil få flere abonnenter på podcasten.

Det er her, mediet kommer til sin ret, nemlig ved at man kan abonnere. Stadig flere danskere ved, hvad en podcast er. Stadig flere danskere er på mobil eller tablet, når de vil lytte til medier, så det gælder bare om at gøre det nemt for dem at få fat i netop DIN podcast og DINE episoder.

Har du en player på hjemmesiden?

De fleste podcastservices leverer en god player, som du kan have liggende på dine hjemmeside. Libsyn og PowerPress har hver deres. Mange af dine lyttere vil gerne lige kunne lytte til din podcast, før de beslutter sig for at abonnere. Så gør det endelig nemt for dem på hjemmesiden.

Kalder du episoderne for podcasts?

Her er den sikre måde at forvirre lytterne. Mange siger,at de har sendt en ny podcast ud, mens de mener, at de har sendt en ny episode ud. En podcast har et podcast – feed. En episode er et nyt afsnit i en allerede oprettet podcast.

Der er mange podcastere, der har flere podcasts, altså flere shows. Derfor vil det bare forvirre dine lyttere, hvis du siger, at du har sendt en ny podcast ud, hvis du egentlig mener, at du har lavet en ny episode.

Jeg håber du har haft gavn af tjeklisten. Glæd dig over, at podcasting ikke længere er for tekniknørder. Alle kan gøre det. Nogle skal lige have hjælp til at sætte podcasten op på den rigtige måde, andre kan gøre det selv.

Podcastere lærer af hinanden og hjælper gerne hinanden. Den hjælpsomhed stammer helt tilbage fra podcastens begyndelse, hvor det var nørdet, tidskrævende og ofte ensomt at være podcaster.

Nu er vi mange flere,  lytterne bliver flere, men konkurrencen om lytterne og opmærksomheden bliver også større.

Skriver du nok?

Shownotes kalder man de ord, den tekst, som du bør have til hver episode. Det er her, du kan gøre podcasten mere søgbar i Google.  De talte ord i selve lydfilen er ikke søgbare – det er kun de skrevne ord, så dem kan du ikke få nok af. Navne, links, relevante ord om netop dit emne.

Bruger du de sociale medier?

Facebook-sider har en særlig Podcast-kategori. Som også gør det nemmere for dine lyttere at abonnere og kommunikere med dig som podcaster. Brug siden flittigt og lad endelig lytterne bruge den til at bidrage til podcasten.

Både Powerpress-plugin og Libsyn har indbygget en funktion, som sender hver ny episode ud til de sociale medier, destinationer, så du ikke selv behøver huske det hver gang.

Har du en langsigtet plan?

Podcastere får ikke løn, mange opnår ikke de store lyttertal, og det er tidskrævende og kræver inspiration at podcaste i længere tid. Derfor er det en god idé at lægge en langtidsplan for podcasten. Undgå at podfade ved at lægge en plan, en strategi, du kan holde.

Tjek Podcastskolen ud.

Libsyns nye player har det hele
#61 Solopreneurcast: Tør kunder...

Relaterede indlæg

  • Licence to…podcast
  • Stop – vent med at opdatere Skype
  • Blogging og podcasting har fået sit eget trykte magasin

Skriv et svar Annuller svar

Søg på hele hjemmesiden

Kontaktoplysninger

Mob. 21 27 60 92

karin@podconsult.dk

skype: karinhoegh

CVR. 29 36 14 79

Personligt ejet selskab

SparNord 9244 2440090799

Karin Høgh, ejer

Adresse

Virksomheden PodConsult har ikke længere fast adresse. Virksomheden drives online.

Mobil 21 27 60 92

karin@podconsult.dk

Facebook

LinkedIn

 

© 2022 Podconsult v/Karin Høgh | tlf. 21 27 60 92 | karin@podconsult.dk | CVR: 29361479 |