Nogle af de danske podcastere er i denne tid ekstra kreative i håb om at blive blandt de fem, som får flest nomineringer – og dermed har en chance for at løbe med Podcasterprisen 2008.
Jeg røber ikke, hvem der er nomineret, men jeg kan sige så meget: Det hjælper gevaldigt at mobilisere sine lyttere/seere.
En del podcastere sætter denne her “bannerannonce” på deres weblog eller website.
På denne måde fortæller man, at man er interesseret i at blive nomineret, og at det betyder noget for én at få anerkendelse af sine lyttere.
En anden podcaster har oprettet en for-udfyldt kontaktformular på sit website, som gør det uhyre nemt at sende en nominering afsted.
Flere har gjort det nemt for deres “fans” at sende de oplysninger, som skal afsted til nominering@podcasterprisen.dk ved at gøre de fleste oplysninger klar på hjemmesiden som her:
Navn(e) på podcaster(e): Karin Høgh
RSS-feed på podcasten – http://www.podhandle.dk/PodJournalen/
URL til podcastens hjemmeside. http://www.podblog.dk
Nominantens navn og emailadresse: navn@mailadresse.dk
Gerne kommentarer og begrundelse for nominering – Kairn Høgh fortjener podcasterprisen, fordi hun…..
En podcaster har allerede et nyhedsbrev, hvor modtagerne får at vide, at de kan overveje at nominere hende.
Selve podcasten er også et godt sted at fortælle om Podcasterprisen og muligheden for at nominere.
Så er der selvfølgelig den kendte metode med at bede familie og venner om at gå til tasterne – den er jo også god.
12. maj er det slut med nomineringerne – men der er stadig tid til at finde nye måder. Nogle gode ideer?
Skriv et svar