Det bliver en fest, hvor nogle af de mest populære podcastere kan møde deres fans og ligefrem optræde med deres optagelser af podcastepisoder.
Anders og Anders, Kongerækken, Le Gammeltoft, Han Duo og Hjørnekontoret er bare nogle af dem.
Lidt mere afsides har jeg to workshops, hvor jeg viser, hvordan man bygger et podcastfeed. Prisen er helt i bund – kun 125 kroner koster billetterne til mine masterclasses, hvor du dels kan få tjekket op på, om dit podcastfeed er sundt, eller du kan lære at bygge det helt fra bunden.
Din podcast skal kunne hentes af mange forskellige apps og programmer. Derfor er det vigtigt, at dit podcast-feed er sat op på den bedste måde. Der er nogle standarder, som Apple Podcast og iTunes er med til at bestemme.
Du vil måske gerne have god statistik for, hvor mange, der lytter din dit show. Du vil sikkert også gerne bruge så lidt tid som muligt på det tekniske. Det kræver et par ninja-tricks, når du starter op.
Karin Høgh er oprindelig radiojournalist, nu erfaren podcaster og podcasting-konsulent. Hun har i mere end ti år arbejdet med både sine egne og kunders podcasts. Har sit eget lydstudie og hjælper andre med at finde udstyr.
I denne workshop kan du trin for trin lære, hvordan du opretter det rss-feed, som gør dit show til en podcast. Tag din egen computer med og følg med undervejs.
Skriv et svar