PodJournalen_8 er et 52 minutter langt interview med Louise Starklint og Mette Refsgaard Thomsen, som har skrevet speciale om brugen af podcast som afslutning på deres uddannelse på IT-Universitetet.
Du kan hente PodJournalen_8 ved at
Du kan høre en kort version af PodJournalen her:
Og hele Podjournalen kan du høre her:
Når du vil høre hele podcasten, som jo er noget længere, vil jeg foreslå dig at downloade den til en bærbar afspiller og høre den, mens du laver noget andet, eks. rengøring, hundeluftning, en lang tur med toget eller på cykel til arbejde. På en mp3-afspiller, en mobiltelefon eller en PDA. Sådan viser det sig, at podcastbrugere har størst glæde af mediet – ikke ved at sidde foran computeren og lytte. Det er en af de konklusioner, som Louise og Mette fik ud af deres specialestudie.
Allerede mens podcast var et meget nyt medie, besluttede de to at undersøge, hvad der får danskere til at vælge at bruge podcast, og hvordan de får brugen af podcast til at passe ind i deres hverdag.
Problemformuleringen var:
Hvordan indgår brugen af podcasting i individets hverdag og med hvilken betydning?
Og et underspørgsmål:
Hvilke forskelle og ligheder er der i respondenternes brug af podcasting,
og er det muligt på denne baggrund at opstille brugertyper?
Omkring 300 deltog i en spørgeskemaundersøgelse, og heraf valgte de to studerende 13 meget forskellige podcast-abonnenter, som de valgte at interviewe grundigt.
Brugerne kan deles op i tre typer:
- Den selvstændige programplanlægger, der primært bruger podcasts som en ny mulighed for at tilgå og genopdage gamle programpræferencer (primært DR-radio).
- Den selektive interessebruger, for hvem udenlandske ”narrowcasts” imødekommer deres behov for interessespecifik viden.
- Den teknologifascinerede bruger, for hvem udforskningen af podcastportaler og adgangen til diverse nye indholdsformater i sig selv er fascinerende.
Konklusionerne i specialet kort:
- De fleste abonnerer på kendt indhold
- Brugerne er forpligtede og selektive
- Mobil podcastbrug foretrækkes ude som hjemme
- Især kvinderne er glade for podcastbrug i hjemmet
- Audiopodcasts foretrækkes
- Podcast skal optimere hverdagen gennem mobil læring
- Brugerne har rutiner og planlægger deres podcastbrug
- Podcast har begrænsninger som mobilt medie
- Podcastudbydere bør tilbasse udsendelserne til brugernes behov og vaner
I specialet inddrages sociologen Alfred Schutz og hans teorier omkring
hverdagslivets praksis i ”Hverdagslivets sociologi”, sociologen Anthony Giddens´ definition af hverdagslivet og lektor Bent Steeg Larsens analyse af radiomediets funktion i hverdagen i ”Lyden af hverdag”.
Du kan læse hele specialet, som ligger på Kommunikationsforums hjemmeside.
Hør forresten, hvordan Jette Harthimmer i sin episode 42 af Claircast fortæller, hvordan hendes lyttere fortæller, at de bruger hendes podcasts.
Skriv et svar