Hvis man venter længe nok, så kan man “binge” en podcast. Dvs. fortære alle episoder på én gang.
Men hvis man er “med fra starten”, så kommer episoderne “løbende” – i en serie af episoder – en serial, som det hedder på engelsk. Så må man vente til næste episode bliver lagt ud af podcasteren.
Dét vil holdet bag podcasten “Serial” nu gøre op med.
De kommer med en ny podcast til marts. S-Town. Den handler om et mord i Alabama, som de sikkert dækker på samme spændende måde som med mordet på Lee.
Noget tyder på, at S-Town allerede er produceret færdig og har en begyndelse og en slutning. SÅ holdet bag har besluttet at sende alle episoderne ud på én gang til marts, oplyser “Variety“.
Således vil vi få lov at “binge” – altså sluge alle episoderne på én gang.
Men jeg undrer mig:
Er det godt for podcast-mediet, at der nu bliver brudt med en standard/norm/konvention.
Mister man ikke noget af den spænding, der ligger i at måtte vente til næste episode….fortsættelse følger.
Mister producenterne ikke muligheden for at reagere på reaktioner mellem episoderne?
Er historien virkelig afsluttet – jamen, hvorfor så egentlig publicere den som en podcast?
Skriv et svar