• Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube
  • Google+
  • Skype
  • iTunes
  • Podcast
  • RSS
  • E-mail
  • Kontakt
    • Om Karin Høgh
    • About – in English
  • Få min hjælp med podcasting
    • Få personlig hjælp med podcasting
    • Podcastskolen
    • Podcast(ing) faq
    • Book et podcast tjek-up
      • Gratis tjekliste
  • Lydstudie
    • coSounds
  • PodConsults Butik
    • Køb podcastingudstyr
    • Få råd om udstyr
  • Hør Solopreneurcast
  • Podblog
  • Persondata
    • Cookies – samtykke

Podconsult

Podconsult

får dig op på feedet

Gå til PodConsults Butik

Tjekliste: Sådan får du mest ud af at være på messe

26. september 2014 af Karin Høgh Skriv kommentar

IMG_4394Vi tilbringer mere og mere tid online. Vi skaber og dyrker relationer online. Både med venner og med kunder.

Men det er ikke nok. Jeg, som sælger fysiske produkter, er “nødt til” at tage på messe nogle gange om året. Dér får jeg uvurderlig feedback fra de kunder, der har handlet hos mig, og jeg får lov at vise og fortælle nye og gamle kunder, hvad jeg har gang i netop nu.

Allerbedst – jeg kan give dem en taktil oplevelse, altså de kan få lov at røre ved og afprøve de produkter, som ellers kun er at se på webshoppen.

Men det er dyrt, og jeg skal minde mig selv om, at jeg ikke har et messebudget uden loft.

Det kan være svært at erkende. For konkurrenter og venner i branchen har mange flere penge og mange flere ansatte.

Der er bare dét, at der er ikke rabat på en standplads, bare fordi man er solopreneur. Altså fordi man er alene om at drive sin virksomhed.

Derfor skal pengene bruges med omtanke og virkelig intelligent.

Jeg har to succeskriterier for min messedeltagelse:

1. Jeg skal have haft så travlt med at tale med besøgende, at jeg er fuldstændig smadret flere dage efter

2. Jeg skal have mindst 200 emailadresser med mig hjem på personer, som er interesseret i at holde kontakt med min virksomhed.

Så har det været en god messe.

Læg mærke til, at jeg ikke sagde noget om salg. Og overskud. Messer giver i første omgang underskud. Det koster på energi-kontoen og på bankkontoen.

Facebooksider, blogs, nyhedsbreve og annoncer er ikke at regne mod den fysiske kontakt, som du har med folk på en stand.

Under forudsætning af at du kan skrive tjek ud for disse ti punkter:

1. Du har meldt dig til i så god tid, at du har fået en god placering.

2. Du har købt en stand, som er stor nok til dét du vil bruge den til

3. Du har bevidst valgt de varer eller de ydelser, du vil fokusere på

4. Du har nok og den rigtige bemanding, så ingen går fra standen uden at have talt med nogen (og opgivet deres kontaktdata)

5. Du har fundet de møbler og det inventar, som understøtter dit formål. Borde, stole, hylder, sofa, osv.

6. Du har fået fremstillet professionelle rollups og plakater.

7. Du har fået trykt rigeligt med visitkort

8. Du  har fået trykt rigeligt med foldere og kataloger

9. Du har købt slik eller andet swag, som kan lokke de mest generte tættere på

10: Du har planlagt en konkurrence med en præmie, som gør det nemmere at kalde de mere generte hen til dig.

Hvis du går listen igennem, så kan du nok se, at det løber op i tusindvis, ja titusindvis af kroner, og ingen ved, hvordan du får de penge ind igen.

Men det gør du.

Hvis du i sandhed er på messen, fordi du inderligt gerne vil mødes én til én med rigtige mennesker.

Hvis du virkelig vil vide, hvad du kan gøre for dém.

Hvis du ikke bare gerne vil snakke med dem du kender eller dem, der står i standen ved siden af.

Hvis du virkelig gerne vil møde dem igen og i sandhed har noget at tilbyde dem, som de har brug for.

Du kan jo også bare være deltager på en messe. Bruge din tid på at netværke, suge til dig fra de mange stande, lade dig inspirere og drikke kaffe med dem, du kender i  cafeteriet.

Nyd det, for det har man ikke tid til som standholder – forhåbentlig.

#4 Begår du også fejl?
#5 Hvor meget skal vi tage på m...

Relaterede indlæg

  • Video med din iPhone eller smartphone? Her er grejet.
  • Hvad kommer efter podcasting? …..blogging!
  • Podcasterne mødes i The Big Apple

Skriv et svar Annuller svar

Søg på hele hjemmesiden

Kontaktoplysninger

Mob. 21 27 60 92

karin@podconsult.dk

skype: karinhoegh

CVR. 29 36 14 79

Personligt ejet selskab

SparNord 9244 2440090799

Karin Høgh, ejer

Adresse

Virksomheden PodConsult har ikke længere fast adresse. Virksomheden drives online.

Mobil 21 27 60 92

karin@podconsult.dk

Facebook

LinkedIn

 

© 2022 Podconsult v/Karin Høgh | tlf. 21 27 60 92 | karin@podconsult.dk | CVR: 29361479 |