Må jeg præsentere…..Molly Wood! Hun er bare den cooleste tech-journalist ever, hun er podcaster, og i denne uge var hun i København. For at tale til den ellers aflyste NewMediaDays-konference, og hun tog sig tid til at se byen, hænge ud med andre mediefolk og mødes med sine fans og andre tech-kvinder. Jeg var en af dem.
Jeg har oplevet hendes vid og humor på TWiT-podcast og Cranky Geeks, og jeg er trofast seer til Cnets podcast Buzz Out Loud, hvor Molly er den mest populære vært. Podcasten går nu fra at være daglig til at være ugentlig, og det er der mange fans, der beklager sig over, men det betyder, at Molly får mere tid til Buzzreport, hendes eget show, og andre podcasts, som hun har planer om at lancere. Blandt andet et nyt gadget show – det glæder jeg mig til.
Det var da godt, at hun havde tid til at tage til København. Et dusin tech- og mediekvinder mødtes på Carlton på Vesterbro – og senere dukkede nogle af hendes mest begejstrede danske fans op til en drink og foto-opportunity.
Heldigvis var Christiane Vejlø fra online-magasinet Elektronista med. Hun sørgede for, at Molly fik set det bedste af byen. Til gengæld fik Molly lov til at blive “Ugens Elektronista”. Se videoen og læs mere her.
Camilla Mehlsen, som podcaster i lyd for Mediawatch, fangede også Molly Wood til en snak – ikke om gadgets men om medier. Find Mediacast her.
Update! Anders Høeg Nissen fra DRs Harddisken har også interviewet Molly Wood –
Så for mig var det ikke valget, der var den største begivenhed i denne uge. Jeg er sikker på, at Molly Wood ville synes, at det er gammeldags at gå hen på et rådhus, aflevere en lap papir og få en lang strimmel papir og gå ind i en boks og tage en blyant for at sætte sit kryds. Men lad os håbe, at vi har gjort dén oplevelse mere gadgetvenlig til næste gang, Molly kommer til byen.
Skriv et svar