Vi podcastere gør det overalt. Vi snakker om podcast til frisøren, taxa-chaufføren, lægen, børnenes skolelærer, vennerne, onklerne, hvor som helst, vi kommer rundt, i håb om, at det medie, som vi selv synes er så fantastisk, vil brede sig lidt hurtigere, end vi fornemmer, at det gør.
Dét at mingle er for mange af os podcastere blevet en passion, en mission – podcast-pusher er der én, der ligefrem kalder sig selv :-)
Så nu mingler vi også på nettet. I Mingler, som er det største, danske sociale netværk, hvor der nu er over 24.000 tilmeldte. Senest har JP/Politikens Hus investeret penge i Mingler.
Steen B. Jensen fra Randers tog initiativet tirsdag formiddag, og kort efter var gruppen oprettet, og de første podcastere meldte sig til, og nu vil vi gerne være invitere alle med. Både dem, der allerede er på Mingler, men også de mange, der ikke er.
Hvis du får en profil på Mingler, og du melder dig ind i gruppen Podcast, så ses vi måske?
Og har du forresten stemt?
Skriv et svar