Hvis du har en iPhone eller anden smartphone, så har du et godt kamera til fotos eller video. Og en lydoptager.
I en snæver vending kan du bare holde iPhonen vandret med kameralinsen i øverste venstre hjørne og så åbne kamerafunktionen, slå den over på video og så skyde løs. Videoen lægger sig i din kamerarulle, og du kan se den, sende den via mail eller uploade den direkte til de sociale medier.
Men er det godt nok?
Hvis det er din eneste mulighed for at dokumentere eks. dit barns første skridt eller et flystyrt i din baghave, så er det godt nok. Ellers ikke. Groft sagt.
Alle de herunder nævnte produkter er på lager hos PodConsult på Vesterbrogade og kan købes gennem PodConsults butik. Du kan også booke en tid til at komme ind i PodConsults showroom og prøve udstyret af sammen med dit eget udstyr. Og samtidig få et par gode råd med hjem.
Stabiliteten
Din smartphone skal helst stå fast, mens du optager. Det er motivet, der skal bevæge sig, ikke selve mobilen. En sidelæns panorering kan være ok, men den vertikale op-og-ned rysten er til at blive svimmel af.
Så du skal have en trefod (tripod) og en holder (et stativ) for at give stabilitet.
Hvis du har brug for at bruge mere tilbehør og for at kunne bevæge “kameraet” (panorere), så skal du bruge en kombi-løsning. En tripod som denne Velbon. 430 kan blive 1,46 meter, mens c-630 kan blive 1,67 høj.
Stativet har et standard-gevind, så du kan skrue en holder på.

Shoulderpod – holder til alle størrelser
Der er flere holdere at vælge imellem. Joby Griptight Mount og Shoulderpod.
Så har du både højde og stabilitet. Du kan stå og betjene kameraet, og du kan endda selv gå om foran kameraet og optage dig selv. Finde den helt rigtige måde at “frame” billedet på, finde en passende baggrund.
Brug en app
Hent Filmic Pro i iTunes App Store – den er god, hvis du vil stille skarpt, lave stopmotion, slowmotion, endda modvirke modlys. Koster omkring 50 kroner.
Lyden
I en snæver vending kan du bruge den indbyggede mikrofon eller mikrofonen i øretelefonerne, der følger med iPad, men hurtigt vil du opleve, at lyden ikke er god nok. Eller at kablet ikke rækker.
Så får du brug for en ekstern mikrofon.
Men hvilken?
Måske har du allerede en mikrofon med et mini-jack-stik – men så er det nu, du skal være super opmærksom. På to ting:
1. Batteri? Hvis din mikrofon ikke har eget batteri, og da iPad ikke vil levere strøm/spænding nok, så virker den formentlig ikke.
2. Det rigtige stik? Mikrofonen skal have den samme type stik som dine høretelefoner til iPad, nemlig tre ringe. TRRS-hedder stikket. Har din mikrofon ikke dette stik, så skal du bruge en adapter, som er beregnet på at optage stereolyd til iPad´en
Adapter?

SC4
Hvis din mikrofon har batteri men TRS-stik, kan du bruge en adapter som i den ene ende har TRS og TRRS i den ende, der skal stikkes i iPad. Du kan med en anden adapter stikke to mikrofoner i samme iPad og optage to personer på samme tid. (Se mikrofoner længere nede på siden)
Hvis du har en mikrofon med XLR-stik (han), kan du bruge en anden adapter. iRig Pre. Med nogle apps kan du få medhør under optagelsen.
Altså, der skal måske en adapter til, før du kan bruge din foretrukne mikrofon.
Mikrofoner
I PodConsults butik er der et udvalg af mikrofoner, som egner sig til forskellige optage-scenarier.
Håndmikrofon
Med netop iRig Pre, anbefaler PodConsult, at du bruger mikrofonen Samson Q2U. Dels er det en god hjemmestudiemikrofon til eks. podcasts eller speaks, da den har USB-stik. Men den har også et kabel med xlr-stik og kan derfor bruges i iPads og iPhones sammen med iRig Pre.
Hvis du bruger R2 fra Shoulderpod-serien, så har du mulighed for at tilslutte mere udstyr til din mobiltelefon. Eks. mikrofoner med den firkantede fod.
Shotgun
Hvis du har en Shoulderpod R2 er der mulig-hed for at sætte en shotgun-mikrofon med såkaldt cold-shoe (firkantet fod) på, og sådan en har denne Røde VideoMic Go og den lidt bedre Røde Videomic Pro. Mikrofonen er meget retningsbestemt, og du kan pege på en person eller andet, som du ønsker man skal høre i videoen. Denne mikrofon kommer med vindhætte og adapter med både trs og trrs-stik. Så den kan også bruges i et almindeligt videokamera med minijack-stik.
Klipsmikrofoner
Kabel
Smartlav+ fra Røde er en klipsmikrofon, som ikke har batteri og som alligevel fungerer med iPad. Dog er kablet for kort til, at man kan stå på lidt afstand foran iPaden, men PodConsults butik har et 6 m langt forlængerkabel (TRRS) som han tilkøbes.
Hvis du har en nyere iPhone, så har du kun lightningstikket til mikrofon. Så skal du overveje dette sæt.
Hvis du har kablede mikrofoner med trrs-stik, så kan du nøjes med Lightning Audio Splitter SC6-L.
Klipsmikrofonen på billedet til venstre gør det muligt for dig at komme på lang nok afstand af din iPad og stadig være meget tydelig i dine videoer. Klipsmikrofonen er født med et trrs-stik og virker derfor i iPad, iPhones og andre devices, der kræver trrs (rundt stik).
Denne knaphulsmikrofon (til højre) skal have sc4-adapter, hvis du skal bruge den til iPad eller iPhone. Den kommer med en vindhætte. Kablet er fire meter langt.
Trådløs
ECM-AW4 er et trådløst Bluetooth-mikrofonsystem fra Sony gør det muligt at bevæge sig mere rundt under optagelsen.
De to dele – mikrofonen og modtageren – fylder en del. Men de er nemme at bruge, og lyden er god, selv på større afstande.
Denne mikrofon skal også bruge en TRRS-adapter. Eks. SC4.
Der er også Go Mic Mobile fra Samson – som sættes på mobilen og som du kan sætte mere udstyr i. Go Mic Mobile fås med lavalier – eller to – og med håndmikrofon.
Lys
Dagslys er at foretrække, når du skal filme med iPad. Hvis du er nødt til at bruge kunstlys eller filme i dårlig belysning, så findes der mindre LED-lamper.
Hvis du er i tvivl om, hvilket udstyr, der passer til dit udstyr og dit behov, så tøv ikke med at ringe til Karin Høgh på 21 27 60 92.
Dette indlæg er opdateret i maj 2019. Læser du det meget senere tages der forbehold for, at produkter er udgået, udskiftet e.l.
Du kan altid finde udstyr i PodConsults Butik.
Skriv et svar