Men hvorfor?
Og for hvem?
Hvad skal det til for…?
Min indre mere skeptiske stemme er blevet endnu højere og insisterende, efter Tim O´Reillys Web 2.0 EXPO i Berlin, som er ved at slutte. Ikke mindst på grund af O´Reillys egen brandtale til de mange startups på konferences første dag. Som Henrik Føhns så præcist analyserer på Harddiskens blog.
Med den finansielle krise som en sort sky over hele marketing- og medielandskabet er det ikke lige tiden at launche ideer for ideernes skyld og få dem finansieret bare for pengenes skyld. Det kan måske lade sig gøre for en startup at få investorer til at bide på en idé, som har den eneste kvalitet, at der “bare ikke er andre, der er kommet på dén idé før”, eller at dén “ligner en af de andre succes´er som har givet jackpot, så vi må også prøve”. Men jeg er sikker på, at krisen – og tiden – vil gøre web 2.0 mere moden, så det er de mere meningsfulde ideer og projekter, som får succes og vinder udbredelse.
På Web 2.0 EXPO i Berlin har jeg hørt om de mest ligegyldige og meningløse startups og ideer, som jeg end ikke gider bruge tid på at nævne her, men jeg håber at det i fremtiden vil blive startups som Amazee, Aka-akai, er der flere…jo Eco Fashion Junkies?
Jeg sidder og skriver i Community Lounge sammen med andre bloggere, en fra England, to fra Holland og en fra Belgien, og vi prøver at komme tanker om startups med mening – ikke bare med mening for mig, for os, for nogle, for de få, men for Verden, for familierne, for de fattige, for de syge, for ….
Vi er enige om, at der måske ikke er så mange, endnu, men hvis Tim o´Reilly har magt som han har agt, så vil krisen sørge for, at kræfterne bliver brugt på at udvikle ideer, som ikke kun luner i investorernes lommer.
Under den roundtable, som jeg fik lov at deltage i om onsdagen sammen med de andre inviterede bloggere, var det også et af emnerne. Du kan høre hele optagelsen her:
UPDATE – En af mine favoritdeltagere på Web 2.0 Expo i Berlin, var Andrea Vascellari, som blev belønnet med en præmie for at være den flittigste blogger før under og efter konferencen. Han har ligesom jeg fået stof til efter-EXPO-tanke.
Skriv et svar